torsdag, oktober 06, 2005

1 stk. sjælevarmer


Jeg har fået sjælevarmeren til min datter færdig.
Den er fotograferet bagfra her. Den har været dejlig at strikke. Den er strikket på p. nr. 3½ i Iceland (50%uld, 35%acryl og 15% alpaca) fra Løve Garn. Den kan komme i vaskemaskinen, hvilket er lækkert når det nu er til en teenagepige, som garanteret kommer til at gå med den hele tiden. Jeg strikkede en sjælevarmer til hende sidste år (fra Jytte Slentes bog: Unikatstrik) og den har hun brugt så meget, at jeg nærmest vil sige, at den er ved at være slidt op. Den her model, er lidt mere feminin, ja, jeg synes i hvert fald den er sød..............


Og hun ser da sød ud i den, ikk'? Hun blev i hvert fald glad for, at den allerede var færdig, og så er det jo ingen sag at strikke, når modtager bliver så glad.

(Vil lige indskyde, at det mærkelig rør, som stikker ud af væggen øverst på billedet - det er hos naboen og jeg ved ikke hvad det sidder der for...............)

3 kommentarer:

  1. Anonym11:51 AM

    Den er SÅ sød - samme model som Lazy har lavet: http://thislazylady.blogspot.com/ ,ikke sandt? Det snyder lidt med den krave. Jeg kan rigtig godt li' hulmønsteret, det giver et fint finish.

    SvarSlet
  2. Hej Bettina.
    Jo du har ret. Det er den samme. Jeg har dog valgt at lave kraven som opskriften lød og synes det fungerer rigtig fint. Nicole vil også bruge den uden at lukke den - sjovt som man kan få noget helt forskelligt ud af den samme opskrift.

    SvarSlet
  3. Anonym7:27 PM

    Rigtig fin sjælevarmer. Den er værd at putte i to-do-kassen:-D Du får virkelig fremstillet nogle flotte striks synes jeg.
    KH
    Marie-Louise

    SvarSlet